BOOK DIN TATTOO SESSION
Har du en idé til din næste tatovering? Så vil jeg meget gerne høre om den!
Udfyld bookingformularen nedenfor, og beskriv dine ønsker så godt som muligt. Fortæl gerne om motiv, størrelse, placering og eventuelle farver.
Vedhæft venligst følgende billeder til din bookingforespørgsel:
-
Referencebilleder: Billeder eller designs, der viser den stil, de detaljer eller det udtryk, du har i tankerne.
-
Billede af placeringen: Et tydeligt billede taget lige forfra, hvor hele området, der skal tatoveres, er synligt.
Billederne hjælper mig med at forstå din idé og skabe et design, der passer til din krop.
Du behøver ikke have alle detaljer på plads. Jeg hjælper dig gerne med at udvikle idéen.
Sådan foregår din booking.
Når du har sendt din bookingforespørgsel, gennemgår jeg dine ønsker og vender normalt tilbage inden for 1-3 dage med forslag til ledige tider.
Vigtigt at vide inden booking:
Reservationsgebyr: For at sikre din tid skal du betale 500 kr. pr. person. Beløbet trækkes fra den endelige pris på din tatovering.
Først til mølle: Ledige tider kan blive tilbudt til flere kunder. Din tid er derfor først bekræftet, når reservationsgebyret er betalt.
Ombooking: Har du brug for at flytte din tid, skal du kontakte mig senest 5 dage før din aftale. Ved rettidig ombooking overføres reservationsgebyret til din nye tid.
Aflysning: Reservationsgebyret refunderes som udgangspunkt ikke ved aflysning eller udeblivelse. Det afhænger dog af omstændighederne og et eventuelt tab.
Har du spørgsmål til din booking, er du altid velkommen til at kontakte mig.
Læs venligst mine vilkår og betingelser, inden du booker.